Audition

SANGER I TGS?
True Gospel Singers afholder auditions/optagelsesprøver i januar og august.  True Gospel Singers er et kor, som er kendetegnet ved en høj musikalsk standard, supergodt sammenhold og fede musikalske oplevelser. Som kor øver vi meget, har høj mødedisciplin og synger mange koncerter. Vi brænder for gospelmusikken, fællesskabet og for at give vores publikum en god oplevelse.

At synge i True Gospel Singers kræver:
– stor musikalitet
– mindst et par års kor – og/eller solisterfaring
– stort engagement
– evne til at lytte sig ind i korklangen
– lyst og tid til at øve hjemme – som regel flere timer ugentligt
– høj mødedisciplin til både øvelser, koncerter, studiesessions med andre kunstnere, medvirken i TV- og radioprogrammer o.lign.
– lyst og tid til at deltage i øveweekender og/eller øvelørdage flere gange årligt
– evne og vilje til at bidrage til et godt socialt sammenhold i koret

True Gospel Singers er en del af gospelorganisationen ‘Vild med Gospel’ og holder til i Københavns Frikirke på Frederiksberg, hvor vi øver hver mandag fra 19 – 21.30.
Ved audition, som varer ca. 10 minutter, er korets dirigent, Kathrina Brunnstrøm samt korets pianist, Markus Lindell, til stede, og du får besked med det samme, om du er optaget. Der kan ikke træffes aftale om specielle dage.
Har du lyst til at synge med os? Så skriv til optagelsetgs@gmail.com, så kontakter vi dig, når næste audition nærmer sig (der kan ikke træffes aftale om specielle dage).